Udtalelser

Christoffer Bengt

Folkekirkens Nødhjælp

''Vi havde fornøjelsen af at have besøg Impro ZUH til vores sommerfest. Med deres finurlige impro-lege og suveræne med- og modspil gav gruppen os alle en fantastisk underholdende oplevelse, som også med hjælp fra publikums egne ideer fik et meget unikt præg, der ramte en humoristisk nerve hos alle de deltagende. På grund af vores store aldersspredning, er det tit svært at ramme alle med forskellige typer underholdning, men med Impro ZUH viste dette sig slet ikke at være et problem og alle, unge som gammel, var i længere periode helt flade af grin. Det blev altså til en aften med et fantastisk sjovt og sammenhængende show, der helt klart kan anbefales til alle, der kunne tænke sig let tilgængelig men knivskarp underholdning til deres arrangement!''

Elever

Blåkilde Efterskole

''Comedy-aften med Martin Zarp var virkelig fedt og en god måde at få grinet og slappet af på efter en lang dag. Humoren var i top og publikum blev en del af showet, hvilket havde en super effekt.''

''Virkelig morsomt! Min personlige favoritdel var curlingscenen, hvor eleverne selv skulle styre skuespillerne. Jeg faldt næsten af stolen. De var virkelig gode.''

''JEG VAR FLAD AF GRIN! Aldrig har jeg grint så meget. Specielt fordi det var impro. Det eneste jeg har set er stand up i TV'et. Martin Zarp vil helt klart blive anbefalet til mine venner.''

Elev fra Improskolen KBH

Jeg har haft Martin, og hans rolige, empatiske og positive tilgang til hver enkelt person har skabt en tryghed som har gjort at der ikke har været nogle som ikke "turde" stå på scenen og lave øvelser eller lave skæve karakterer. Samtidig er Martin i besiddelse af en enorm teknisk improviden som han er god til at formidle. Og man må gerne spørge flere gange om det samme. 

Tim R. S. Moore

AVU-lærer / KVUC V8

Tusind tak for en spændende, engageret, poetisk, dramatisk, nærværende - og meget, meget morsom formiddag med Jahatten på KVUC! Jeres timing og fornemmelse for publikum var fantastisk - både kursister og undervisere nød virkelig jeres forestilling. Så endnu engang mange tak for at bidrage med skøn impro-comedy til en dejlig intro-dag! På snarligt gensyn! 


Ann-Marie Mohoney

Dyrepasser / Taconic Bioscience A/S

Det sjoveste vi nogensinde har oplevet til en firmafest.

Jeff Z. Foged

Rådgiver / Operate

Vi havde fornøjelsen af at have Improskolen ude og facilitere en gruppedag på vores arbejde. Martin var dygtig til at mærke rummet og de deltagende gæster. Vi blev klogere på vores samarbejde, kroppe og kreativitet. Vi kan på det varmeste anbefale Martin.

Kirsten J. Henriksen

Nedschroef Langeskov

Det var super underholdning. En helt igennem dejlig oplevelse. Jeg kan kun give jer mine bedste anbefalinger.

David Pedersen

Riddlehouse Escaperoom / Gamemaster

Perfekt faciliteret workshop for vores gamemastere

Carina Dreier-Hansen

Gymnasielærer / Gladsaxe Gymnasium

Vi har på Gladsaxe Gymnasium haft et fantastisk samarbejde de sidste 5 år med Martin Zarp. Martin har hvert år lavet improvisationsworkshops for vores elever på både c- og b-fags niveau og har varetaget disse med stor professionalisme. Han møder eleverne i øjenhøjde med fornemmelse for det enkelte holds niveau og ikke mindst holdkultur. Jeg kan kun anbefale Martin Zarp på det varmeste, men den største og bedste anbefaling kommer nok fra eleverne, der HVERT år nævner Zarps besøg, som et højdepunkt fra undervisningen.

Er du min næste kunde?